ALL NEW

P6040788

Jeg har virkelig nydt det vejr som vi har været præget af på det seneste, men jeg kan nu mærke at jeg kender Danmark igen. Der har været lidt et trist vejr de seneste par dage, og det skulle jo ske. Så heldige er vi heller ikke. Nok om det! Jeg er så småt begyndt at tælle ned til at jeg rejser til Grækenland. Der er kun lige lidt over en uge tilbage, så jeg begynder at glæde mig rigtig meget. I anledningen af det har jeg skullet have noget sommertøj, og alt hvad I ser på ovenstående billede er nyt. Jeg har længe gerne villet have et par løse shorts, også sætte det sammen med en simpel hvid t shirt. Dog havde jeg en hvid t shirt i forvejen, men det er altid godt at have mere end én til at hænge i garderoben.

1446421542

1. AVIATOR SUNGLASSES || 2. T SHIRT || 3. JERSEY SHORTS

OLDIES BUT STILL NEW

P4230683

Jeg har egentlig aldrig fået vist disse herligheder til jer. Normalt går jeg aldrig rigtig i de finere sko, men det er altid godt at have dem på lager. Dog har jeg brug dem i forbindelse med nogle forskellige arrangementer, hvor det har været godt at jeg havde dem stående. Jeg er egentlig rigtig glade for dem, men de fik godt nok mine fødder til at gøre ondt i starten.

ASOS 260kr.

WOULDN’T MIND WEARING THIS

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 19.59.18

Jeg ville bestemt ikke have noget imod at bære ovenstående. Jeg er særligt faldet for skjorten, som har noget helt specielt over sig, trods det at den rent faktisk er ret almindelig i selve designet. Udover det så har jeg længe gerne villet have et par helt hvide sneaks, og her har jeg fundet et fint og billigt alternativt bud fra Adidas. Det er helt sikkert et outfit som jeg gerne ville iføre mig, mens jeg befinder mig i det græske.

1. HM 299kr. || 2. WEEKDAY 250kr. || 3. ADIDAS NEO 400kr. || 4. SKAGEN 705kr.

GREAT TIPS FOR TRAVELING

tumblr_inline_mmqtjxdcM81qz4rgp

Egentlig er det ikke fordi at jeg har rejst forfærdeligt meget gennem mit liv, men lidt har jeg oplevet. Jeg har erhvervet mig nogle gode tips, som jeg nu vil videregive til jer. Dog kan I sikkert godt nikke genkende til nogle af dem i forvejen.

1. Overpak ikke din kuffert! Det er virkelig et punkt som jeg har svært ved at stå inden for, men det er bare så meget lettere hvis man kan holde det nede på et normalt niveau. Jeg overpakker altid, og sidste gang jeg var ude og rejse resulterede det i en ødelagt kuffert på hjemturen.

2. Hav valuta appen klar på telefonen i udlandet. Jeg shopper generelt meget i England og Europa generelt, så jeg kender lidt til de forskellige kurser og hvad de svarer til i forhold til den danske valutakurs. Dog er det altid en god ting at have den klar hvis man står i enten en butik eller på et marked, sådan at man kan omregne med det samme uden at gå derfra også at være blevet snydt.

3. Pak kun det nødvendige. Lad alle dine niogtyve par sko liggende derhjemme, ellers fylder det for meget i kufferten. Sidste sommer da jeg var ude og rejse havde jeg pakket alt for mange sko. Jeg tror, at jeg havde pakket noget der ligner seks eller syv par sko og jeg fik faktisk kun brugt to af dem. Så dumt!

4. Benyt dig af rejseprodukter. De store produkter fylder generelt rigtig meget i en kuffert, og det er derfor en god idé at bruge de små travelkits da de fylder under det halve af de store produkter.

5. Planlæg hjemmefra hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er. Det vil gavne en i sidste ende, da man har så meget mere plads i sidste ende hvis man f.eks. overvejer hvert et stykke tøj som man tager med. Det kan faktisk også betale sig at planlægge outfit el. lign. hjemmefra.

6. Rejs i det som fylder mest hvad angår tøj. Da jeg skulle på studietur til Budapest i februarmåned, rejste jeg både i et komfortabelt outfit, men også noget at det som fyldte samt vejede mest. Jeg rejste bl.a. i et par store Nike Flax som ville have fyldt en del i kufferten. Der sparede jeg mig selv for vægten og pladsmangel, og kunne derimod enten have det ekstra plads eller have det mere i kufferten.

WHAT I HAVE BEEN UP TO LATELY

PicMonkey Collage

Billeder fra min Instagram.

Jeg har spenderet meget af min tid på det seneste i selskab med både venner samt familien. Dog har jeg også haft to eksaminer i denne uge, og den sidste var international økonomi som jeg var oppe i i dag. Jeg er derfor færdig for denne omgang, og kan nu officielt gå på sommerferie og glæde mig til at skulle til Grækenland. Desværre var jeg med til at overvære en begravelse i onsdags, grundet et tab for en som en af mine veninder havde meget kært. Jeg valgte, at vise min dybeste respekt og møde op sammen med nogle andre fælles venner som vi har. Efterfølgende tog vi Corfitz for at få lidt at drikke og spise. Egentlig så har jeg været på Corfitz to gange i denne uge, da jeg også var dernede i mands med min kusine og hendes veninde.

Endvidere har jeg selvfølgelig været ude og nyde det fantastiske vejr, som Danmark har været påvirket af henover det seneste stykke tid. Jeg har faktisk brugt det meste af min uge sammen med mine venner, hvor vi har enten været ude og spise, hygget eller lagt ved en pool og daset mens vi har fået sol. Sidst men ikke mindst så har jeg også haft et happy moment, da jeg modtog en pakke fra Zara tidligere på ugen. Der har været fart over feltet den seneste uges tid, men det er også sådan at jeg bedst kan lide det.