BOUGHT SOMETHING NEW

5 DAGE I BUDAPEST

PicMonkey Collage

INSTAGRAM: @_DANIELGRABOW

Først og fremmest vil jeg dele min oplevelse om Budapest i to indlægs, da det ellers vil blive meget langt. Men i går aftes vendte jeg hjem fra en fem dages tur til Budapest sammen med min klasse. Vi tog afsted natten til mandag, hvor vi mødtes på Horsens hovedbanegård kl 1 om natten, hvor vi skulle mod Kastrup Lufthavn. Vi var bosat på Wombat Hotel, som lå i centrum i bydelen Pest. Til dem som ikke ved det, så er Budapest delt op i to; Buda og Pest.

Mandag: Vi rejste i 8 timer, hvilket tog ret hårdt på os alle sammen, særligt mig da jeg slet ikke havde sovet. Jeg tog 36 timer med kun et kvarters søvn. Jeg var derfor rigtig træt, da jeg endelig kom i seng mandag aften. Vi kom til Budapest mandag formiddag, hvor vi til eftermiddag skulle på sightseeing. Vi fik nogle opgaver da vi skulle lære metroen at kende, og det gik faktisk rigtig fint, da vi fandt et fint lille pizzaria. Vi spurgte dem om hjælp til at finde en af bygningerne, men de valgte derimod at besvare alle vores spørgsmål. Det klager man vel aldrig over haha. Efter dette havde vi fællesspisning, hvor vi sad på en restaurant i vinkælderen med italiensk tema, men serverede hotdog. Der var ikke rigtigt nogen sammenhæng i dette.

Tirsdag: Til formiddag skulle vi på et virksomhedsbesøg hos Design Terminal. Det var rigtig spændende at høre omkring deres projekter, og hvad de gjorde for det Ungarske samfund og for at fremme innovationen i Ungarn. Om eftermiddagen besøgte vi den danske ambassade, som for mit vedkommende var lidt kedeligt. Om aftenen tog vi metroen ud til parlamentet, hvilket var SÅ flot. Efter det tog vi ud for at se det jødiske mindesmærke ” Shoes on the Danube. ” Efter vi så det jødiske mindesmærke gik vi over til Buda, for at gå op på et kæmpe bjerg som var Gellert-højen, hvilket jeg ALDRIG gør igen. Der var godt nok langt op, og da vi alle kom op havde vi nærmest fået en blodprop.

Onsdag: Den dag jeg havde set aller mest frem til. Vi skulle ud og besøge Audi. Jeg ELSKER Audi’s biler, og synes de er mega fede. Jeg går selv med en drøm om at eje en Audi en dag. Dog synes jeg at det var lidt skuffende, da vi nærmest kun hørte om produktionen. Jeg ville gerne have set noget mere af Audi, men deres fabrik er godt nok stor. Om aftenen tog vi på Dinner Cruise på Donau floden, som er gigantisk. Godt nok fik jeg serveret noget mad som jeg ikke kunne lide. Den stod nemlig på forret med pandekage med gullaschssovs. Hovedret var gullasch og desserten var noget der mindede om en mælkesnit. Dog var det rigtig hyggeligt at se både Buda og Pest fra en helt anden vinkel. Byen er særligt flot om aftenen, da hele byen bare lyser op.

Torsdag: Nu kommer vi til den dag jeg havde set aller mindst frem til. Jeg er ikke særlig kulturel, også er netop disse ting ikke rigtigt noget som interesserer mig. Om formiddagen tog vi på et museum, som var til minde for dem som døde dengang Rusland overtog Ungarn. Efter det tog vi ud og skulle ” lege spioner ” i to timer. Det var egentlig hyggeligt nok, men jeg kunne godt have brugt tiden lidt anderledes. Og nu kommer det som jeg SLET IKKE havde set frem til. Nemlig operaen. Vi skulle bruge vores aften på at høre en italiensk opera i tre timer og tredive minutter. Desuden var underteksterne på ungarsk, så vi forstod jo intet af dette stykke. De fleste fra vores klasse var disrespektfulde inklusiv mig selv, da vi valgte at ligge os til at sove i stedet for. Jeg nåede at sove to gange inden for den første halve time. Hele klassen var utilfredse med operaen, og vi fik derfor lov til at tage hjem til hotellet efter andet akt.

Fredag: Der gik dagen egentlig kun med at rejse. Vi rejse tidlig fredag morgen, og var allerede i Danmark i starten af eftermiddagen. Min veninde Katrine og jeg gik rundt i den ungarske lufthavn, hvor vi bl.a. fik købt nogle gaver, hvor jeg i øvrigt fik købt en gave til min mor fra Victoria’s Secret. Selvom at jeg havde en rigtig god tur til Budapest, så var jeg også rigtig glad for at komme hjem til min egen seng og se min familie igen.

Vi har også haft en del fritid, og jeg vil på et senere tidspunkt beskrive hvad der er værd at besøge dernede, både med shoppingmulighederne samt spisestederne. Vi fandt særligt ét godt spisested, som var til en overkommelig pris og shoppet en del. 

2 kommentarer

  • Christina Holm Svarer

    Lyder som en rigigt spændende tur, jeg har ikke selv været i Budapest, men det kunne helt sikkert være spændende! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • danieljensen

      Det har været en rigtig spændende tur, trods det at der var nogle ting planlagt som jeg ikke var begejstret for. Dog vil jeg sige, at Budapest er et rigtig godt sted at tage hen da man kan opleve rigtig mange ting, også er det en utrolig smuk by, hvis man bor i centrum af Pest. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOUGHT SOMETHING NEW