10 RANDOM OM MIG

JEG ER BLEVET ET GLADERE MENNESKE FORDI

P9240101

Ærligt, så synes jeg selv at jeg er blevet et meget gladere menneske over de senere år, end hvad jeg har været før i tiden. Det var næsten en oplagt mulighed, at kunne skrive og fortælle jer om det her på bloggen. Det er derfor det som det skal handle om i dag.

Da jeg skiftede folkeskole. Da jeg gik på min første folkeskole, som hed Midtbyskolen på daværende tidspunkt, men som har skiftet navn efterfølgende. Men da jeg skiftede fra Midtbyskolen til Højvangsskolen, har uden tvivl været blot én af de bedste beslutninger som jeg har truffet i mit liv. Jeg var ikke glad for at gå på Midtbyskolen, grundet mobning også brød jeg mig heller ikke særlig meget om eleverne hverken i min parallelklasse eller i min egen klasse. Jeg valgte derfor at flytte i syvende klasse, og jeg har aldrig nogensinde været gladere. Min omgangskreds samt min familie siger det samme som jeg, at jeg er blevet et meget gladere menneske, samt mere åben og ærlig overfor andre mennesker.

Da jeg sprang ud i det, og blev blogger. Det har på mange måder gavnet mig, og det har i særdeleshed skriftligt. Jeg har altid været god til at stave, det er slet ikke dér den ligger. Det handler faktisk om, at jeg har lært, at kunne udfolde mig samt at formulere mig på andre måder end jeg normalt vis ville have gjort i min daglige tale. Jeg har fået mange ord med fra min blog, som jeg bl.a. får meget ros for hvis jeg sidder og laver danskafleveringer, grundet mit sprog.

Dengang hvor jeg foretog en gennemgang, og ryddede op i min omgangskreds. Det har helt sikkert gavnet mig, i forhold til hvor jeg står i dag. Jeg har nu venner som jeg kan regne med, og dem som jeg ikke følte at jeg kunne stole på er blevet tilsidesat.

Da jeg lærte at sige fra. Da jeg var mindre var jeg meget sårbar grundet min mobning, og kunne derfor godt have en tendens til at villige mig selv til at sige ja til noget som jeg rent faktisk ikke havde lyst til. Som sagt var jeg meget sårbar på daværende tidspunkt, og vidste ikke bedre. Dog har jeg med tiden lært, at sige nej overfor de ting som jeg ikke ønsker at være en del af. Dog skal det lige siges, at her er der hverken tale om misbrug eller noget kriminelt.

Da jeg udelukkede folks mening omkring mig. Før i tiden tænkte jeg rigtig meget over hvad folke sagde og mente omkring mig. Hvis jeg hørte så meget som én negativ kommentar angående mig, så tog jeg den straks til mig hvilket jeg egentlig ikke burde have behøvet. Dog vil jeg mene, at det er lige modsat i dag. Hvis jeg hører noget negativt omkring mig den dag i dag, så kan jeg selvfølgelig godt blive frustreret men det er ikke noget jeg tænker over i en længere periode.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 RANDOM OM MIG