MIT FORHOLD TIL AT GÅ I BYEN

Førhen gik jeg oftere i byen, end jeg gør nu. Den dag i dag går jeg faktisk nærmest aldrig i byen, da det faktisk ikke siger mig specielt meget mere. For at det ikke skal være helt løgn, så kan jeg da godt lide at indtage alkohol og feste, men jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg simpelthen præferere privatfesterne fremfor diskotekerne.

Jeg hader at der når der ikke er plads nok. Det kan gøre mig meget sur når et diskotek er for fyldt, og når der ikke er plads til at kunne danse. Man står alle sammen klistret op ad hinanden, og man kan knapt nok have hverken sine arme eller ben for sig selv.

Jeg hader at folk skubber, giver én en albue eller lignende. Hvis jeg er står midt på dansegulvet, og hvis jeg så ligepludselig får en albue ind i siden eller hvis folk de skubber en frem og tilbage som var man en grøntsag, dét irriterer mig uden tvivl. Jeg forstår ærlig talt ikke det nødvendige i at skulle skubbe til andre mennesker, når vi alle sammen er der for at have en hyggelig aften.

Jeg hader folks opførsel. Hvis man kommer ind på et diskotek, og hvis der opstår slåskampe. Det kan godt ske, at folk har alkohol i blodet, MEN man kan godt feste med måde. Hvis ikke man kan feste uden at starte slåskampe mod uskyldige, så kan man efter min mening lige så godt blive hjemme. Det er uansvarligt og disrespektfuldt overfor andre mennesker.

Jeg hader at man kommer som en større gruppe, men man bliver alligevel opdelt. Hvis man som gruppe kommer og vil have en god aften sammen, kan det af og til godt være svært da der er så mange mennesker, at man bliver opdelt så let som ingenting. Dog kan man altid finde sammen senere hen på aftenen, men det ødelægger lidt stemningen for mit vedkommende.